Holbo Spejderne - 2019 Junior PL/PA - Holbo Spejderne

2019 Junior PL/PA

Tur info

Kategori: Divisions-turnering
Startdato: 30-03-2019
Startdato: 31-03-2019
Deltagere: Junior
Flickr-link:Flickr

For 6 år i træk arrangerede Øresund Division PL/PA kursus for juniorspejdere. I år deltog der 30 juniorer fra 6 grupper, 1. Helsingør, 1. Kokkedal, Birgitte Gjøe (Hillerød) De Vilde Svaner (Nivå), Prins Hamlet og Holbospejderne (Helsinge). Kurset blev i år afviklet hos Birgitte Gjøe i Hillerød.

Efter opdelingen i hold og præsentation af hinanden startede vi med at finde et patruljenavn. Og derefter var der traditionen tro nogle forskellige lege. Bl.a. en hulahoplaring leg og en leg hvor man skulle komme over “åen”.

Da årets tema var planlægning gik holdene efterfølgende i gang med at forberede en post til eftermiddagens løb,

Efter frokost var holdene ude at gennemføre de forskellige poster som grupperne havde forberedt.

Efter løbet skulle holdene lave mad på trangia. Årets menu var Boller i Karry med blomkålsris.

Om aftenen var der lejrbål med diverse sange inden sengetid.

Søndag efter morgenmad og nedpakning er brugt til et løb om udviklingskompasset, derefter lavede spejderne evalueringsblomster til hinanden og til sidst en samlet evaluering.

Weekenden blev afsluttet med at synge spejderbror og udlevering af mærker.