I strålende solskin; bevæbnet med gummistøvler, madpakke og nysgerrighed havde mikro- og minispejderne Lørdag den 17-9-2016 besøg af ildflue Karsten Hansen.
Ildfluerne er spejderbevægelsens naturvejledere. De kommer rundt og fortæller spejdere om den natur, der er omkring os.
På dagen fik vi en masse at vide om naturen på Holbogrunden. Vi kiggede på tørrede frøer, fiskeskeletter og snogeæg.
Søen blev undersøgt og vi fandt insekter, frøer og salamandre. Derefter fortalte Karsten ildflue om dem.
Ingen naturdag uden skeletter. Karsten ildflue havde en masse kranier fra forskellige dyr med. Derefter fortalte han om forskellene mellem rovdyr og planteædende dyr og vi skulle gætte, hvilket dyr kraniet tilhørte.
Tilslut hørte vi om danske insekter og lavede krybskyttefløjter
Undervejs var der tid til leg og (succesfulde) eksperimenter med tændstål.