junior-top

Junior (10-12 år)

Juniorgrenen i Holbo gruppe er for 10-12 årige børn (4-5 klasse).

Vi har møde om onsdagen mellem 18 og 20. De fleste møder foregår udendørs det meste af tiden – så det er vigtigt med påklædning efter vejret.

Et vigtigt princip i spejderbevægelsen er, at børn leder børn. Derfor er juniorerne  opdelt i patruljer, hvor der er udnævnt en patruljeleder (PL) og en patruljeassistent (PA) – som til dels hjælper lederne med instruktion / udførelsen af de opgaver, der er stillet af lederne.

Spejderiden er bygget på KAFSU ideen: Kammeratskab, Ansvar, Friluftliv, Sjovt og Udfordrende.

Udover de ugentlige møder har vi en del weekendture. Bl.a. kan nævnes oprykningsweekend, juleweekend, ZOO dag, Oak City Rally og divisionsturnering.

Juniorspejderne er primært spejdere, der er startet som mikroer og minier – men vi er åbne for nye interesserede. Kontakt Kim på 20972762.

Husk altid at melde afbud til Michael på 40143300 hvis I ikke kan komme. Hvis man deltager i alle møder eller melder afbud op til 5 gange på ét spejderår, kan man få en mødeknap.

Vel mødt hos juniorerne i Holbo gruppe

Bo, Kim, Michael og Ulrik
Juniorlederne.

 

Kontakt

Vil du høre mere eller tilmelde dit barn en prøveperiode? Find kontaktinfo her