For 2 år i træk arrangerede Det Danske Spejderkorps sov ude dag. I 2017 deltog Holbospejderne for første gang.
Vi startede med at fordele sovepladser. Der var skaffet telte der hang i luften, og derfor skulle hænges op. Der var traditionelle telte som var hejst. En sov i hængekøjer som skulle hænges op (nogle i stativet, andre i træer) – og en del spejdere og gæster blev fordelt i shelterne.
Derefter var der arrangeret krible-krable ved mosen, o-løb i høbjerg hegn samt træklatring som Ramløse gruppe stod for.
Menuen var grillet gris med tilbehør. Karsten var igen vores mester kok – med god hjælp fra Michael, Peter og Thomas.
Der var så mange tilmeldte at vi måtte grille 2 grise. En del af spejderne havde gæster med, der var både venner og enkelte forældre – der deltog desuden en patrulje fra Ramløse – og enkelte kom helt udefra. Desuden var der ca. 20 tilmeldte fra Holbos venner – som holdt hygge i bålhytten.
Efter aftensmaden var der 2 spil stratego og derefter 1 kort lejrbål og efterfølgende skumfiduser.
Søndag gik med at pakke sammen, pille telte, hængekøjer mv. ned og så var det tak for denne gang.