Holbo Spejderne - Kulsvierweekend 2016 - Holbo Spejderne

Kulsvierweekend 2016

Tur info

Kategori: Gruppe-tur
Startdato: 07-10-2016
Startdato: 09-10-2016
Deltagere: Junior Mikro Mini
Flickr-link:Flickr

For 3. år i træk var mikro, mini og junior-grenene på Kulsvier-tur på kulsvier-pladsen ved Aggebo i Græsted.29918282920_71cc31f8ab_z

Gruppen mødtes fredag aften klokken 18, hvor den medbragte madpakke blev spist. Desuden havde nogle velvillige forældre lavet pandekage-dej, så alle spejderne fik lov at lave en pandekage over bål senere.

Lørdag morgen lagde mad-holdet ud med at have æg og bacon på menuen – den faldt i god jord hos de fleste af børnene og der blev fortærret lige over fire kilo bacon.

Derefter blev Kul-milen bygget, og de fleste spejdere blev udstyret med en skovl, så den kunne dækkes af jord… så blev den tændt og så var det bare at vente.

Lørdag bød også på aktiviteter som bombeleg med Monica, smed med Andreas og kastanjetur med Kim og Michael og ellers generel spejderhygge på pladsen. Desuden var 9 af juniorerne på o-løb hvor de faste o-løbs poster blev brugt.

Søndag blev milen åbnet efter morgenmad og oprydning.