Holbo Spejderne - Mad med Thomas Rode - Holbo Spejderne

Mad med Thomas Rode

Tur info

Kategori: Gren-tur
Startdato: 28-05-2016
Startdato: 29-05-2016
Deltagere: FUSAK Trop
Flickr-link:Flickr

Holbo spejderne havde i weekenden besøg af Thomas Rode og Guldager fra Jægerkorpset.

Besøget startede med, at Thomas fortalte lidt om kost og sundhed, samt hvilke valg vi alle frit kan tage, når der drejer sig om, hvad vi spiser.rode1

Derefter kiggede han på de indkøbte madvarer, som var købt lidt i flæng og bestod af ananas, løg, rødbede, forårsløg, urter, æbler, smør, persille, selleri, citron, honning og meget andet. Af kød var der køllen og ryg fra et svensk vildsvin.

Efter 10 minutters instruktion og forklaring var alle spejderne i gang med madlavning, og det virkede som et andet industrikøkken – dog var væggene skiftet ud af hegnet omkring grunden og loftet afløst af det smukkeste solskin fra oven. Alle kendte deres opgave, og alle arbejdede det bedste de havde lært, for at efterkomme de ønsker, som kom fra Thomas Rode. Imens gik lederne rundt som sultne ulve omkring et bytte.

Da maden var tilberedt, og benene fra køllen var sat over til fond, gik alle med Rode i spidsen ud i Høbjerg Hegn for at lede efter vildt voksende urter, der blev fundet Skovmærke, Kodriver m.m.

Efter alle var kommet tilbage til hytten, blev der finpudset, de sidste urter blev hakket, toppene fra gulerødder og frisk Kodrive blev blandet med andre urter. Køllen blev nu udskåret til regulære stykker kød.

Risten over bålet var nu klar til at modtage de sidste råvarer og der blev fyret op, således kødet kunne blive klart.

Mens det syder og bobler i de forskellige stanniol indpakninger over bålet, gav Guldager spejderne guldkorn fra sit liv i felten, og der blev der lagt vægt på kammeratskab, samt det, at være i stand til klare sig i naturen uden de moderne fornødenheder. Det er ikke hver dag men ser 18 unge mennesker lytte opmærksomt. Jeg tror, at enhver folkeskole-/ gymnasium lærer ville give sin højre hånd for den opmærksomhed, som Guldager fik.

Inden vi så os om, var kl. blevet 1800 og maden var færdig. Der blev spist med stor appetit af alle omkring bordet, og jeg ville ikke bytte denne middag ud, uanset hvilken restaurant jeg blev tilbudt.

Det at sidde under åben himmel og spise ”gourmetmad” som er tilberedt af unge mennesker – det måltid kan intet slå.