Holbo Spejderne - Novemberdag 2015 - Holbo Spejderne

Novemberdag 2015

Tur info

Kategori: Divisions-turnering
Startdato: 07-11-2015
Startdato: 07-11-2015
Deltagere: Junior Mikro Mini
Flickr-link:Flickr

I år var der ny deltager rekord med 646 tilmeldte spejdere til Øresund divsions største tilbagevendende arrangement, novemberdagen, fordelt på alle aldersgrupper fra familie spejder til junior spejder. På dagen blev var der i alt 702 spejdere (inkl. deltagerne fra novemberdøgn) og 170 ledere- altså klart ny rekord.

WP_20151107_10_07_03_Pro__highres

Der laves læge-midler af krydderurter

Holbos mikro, mini og junior spejdere var med igen i år.

I det herrens år 1512 skulle kongen prøve at nå til enighed med bønderne, byboerne, adelen og kirken. Kongen havde lavet et udkast – som ingen af de 4 samfund ville godtage.

Herefter var spejderne ude og prøve aktiviteter i de 4 samfund.

Bønderne manglede hjælp med klargøring til vinteren. Der skulle plejes korn og bindes neg. Redskaberne skulle repareres.  Der skulle kærnes smør, og laves lys da den mørke tid nærmer sig. Desuden var der våbentræning til kampen mod herremandens udsendinge.

Hos adelen skulle der testes fødevarer (mundskænk). Bygges en ridder. Øves jagt (bue/pil) og laves våbenskjold. Der blev også trænet dans med hofnarren.

WP_20151107_13_06_38_Pro__highresI Klosteret skulle der øves førstehjælp – behandling med urter. Urterne skal placeres rigtigt ved at dufte til dem. Der skal skrives kalligrafi. Desuden øves der på korsang.

I Gurrekøbing (byen) er der altid liv. Adgangen foregår ved hjælp af byporten. Kroen og Smedjen var i gang. Der blev bygget katapulter til forsvar af byporten. Der blev produceret reb på rebslagningsmaskinen. Desuden var der dem der prøvede at slippe for arbejdet – som var indfanget og blev pint på torvet.

Midt på dagen var der frokost – der var revelsben og coleslaw. Ekstra tak til de forældre (fra Holbos side Frederikke og Michael) som hjalp med at grille de 900 revelsben.

Til sidst samlede kongen igen de 4 parter – og efter det store ridderslag nåede man til enighed om hvordan magten i landet skulle fordeles.

Fra Holbo spejdernes side en tak til alle der har hjulpet med at gøre denne novemberdag så realistisk som muligt. En særlig tak til de seniorer der har hjulpet med at give de yngste spejdere en oplevelse – og en særlig tak til Kong Hans (Niklas).