Holbo Spejderne holder lukket resten af marts måned.

Holbo Gruppe følger opfordringen fra myndighederne og indstiller alle spejderaktiviteter i resten af marts måned.

Der er derfor i dag udsendt mail til alle spejdere og forældre, hvor der informeres om retningslinjerne fra Det Danske Spejderkorps.

Retningslinjerne foreskriver, at alle aktiviteter indstilles med øjebliklig varsel og der er derfor ingen spejder aktiviteter fra dette tidspunkt og foreløbigt resten af marts måned.

Ledelsen vil løbende holde medlemmerne orienteret via hjemmesiden og via de respektive Facebook grupper. Her vil der komme informationer om hvornår vi forventer at starte op igen, og hvordan vi skal forholde os i den nærmeste fremtid.

Udmeldingen fra Det Danske Spejderkorps kan læses her.

Velkommen hos de blå spejdere i Helsinge!

Holbo Gruppe – også kaldet Holbospejderne – er de blå spejdere i Helsinge.

I vores gruppe hælder vi til det traditionelle spejderarbejde med bål, kompas og pionerarbejde. Vi lærer at klare os selv i naturen, og det er vi stolte af. Og ligeså vigtigt; vi har et godt fællesskab, og det er rart og sjovt at gå til spejder.

Hvis du har lyst, så kom og vær med!

Halvårsprogram og ture

Program for halvåret og indbydelse til ture og arrangementer

Kontakt

Vil du høre mere eller tilmelde dit barn en prøveperiode? Find kontaktinfo her

Hvad laver vi?

Man skal ikke kunne noget på forhånd. Blot have lyst til at være med. Læs mere her

Praktisk Info

Her finder du blandt andet pakkelister og guide til placering af mærker på uniformen

Bliv leder

Da vi er en gruppe i stor vækst, søger vi nye ledere, der har lyst til at  være en del af vores aktive fællesskab.

Vi har et godt fællesskab i ledergruppen. Vi planlægger arrangementer sammen og hjælper hinanden på tværs af grene. Og vi er mange ledere i forvejen, så du kommer ikke til at stå tilbage med hele arbejdet selv.  Mini-, mikro- og juniorgrenen kan ligeledes få hjælp fra tropsspejderne efter nærmere aftale. Desuden nyder vi godt af god forældreopbakning.

Måske har du selv været spejder, og måske ikke. Men bare rolig, dine spejderfærdigheder eller mangel på samme er ikke afgørende for, om du bliver en god leder hos os. Læs mere om, hvad vi forventer her.

Hvis du har lyst til at prøve kræfter som spejderleder, kan du kontakte vores gruppeleder.