Troppen i Holbo er meget selvkørende. Tropslederens rolle er vejledende, og spejderne sammensætter i højere grad deres eget program. De har også stor grad af medindflydelse på deres ture og skal selv være med til planlægning, indkøb og gennemførelse. Lederne i de øvrige grene kan også spørge troppen om hjælp til planlægning og gennemførelse af aktiviteter for de mindre spejdere.
Som tropsspejder hos os lærer du at have ansvar for dig selv og at tage del i fællesskabet.
Aktiviteterne er meget alsidige og kan spænde fra traditionelt spejderarbejde til biografture afhængigt af, hvad spejderne planlægger. Herudover tager troppen på en del ture. Forår, sommer og efterår sover vi i telt og bivuak.
Hvis man har lyst til at komme og få en gratis prøvegang, kan man skrive en mail med barnets navn og alder til tonnyholbo@hotmail.dk
Herefter skal man indmelde sig på vores hjemmeside. Det koster 110 kr. pr. måned + 100 kr. i indmeldelsesgebyr (hvor man så får et tørklæde).